Resultater og billeder fra juleturnering 2022.
Årets turnering blev afviklet den 5. - 7. december. Der var tilmeldt ialt 148 keglere, som blev fordelt på 11 - 12 puljer over de 3 dage. Så ialt 34 puljer skulle der til. Bestyrelsen havde lyttet til en konstruktiv kritik, som gik på, at stativspillerne har større chancer for gode resultater...
Derfor var der i år oprettet 2 puljer alene for stativspillerne. Og de gjorde det rigtig godt. En spiller lykkedes med 15 x 8 på bane 1. Det bekræftede bare, det var den rigtige beslutning. Spillerne opdeles i puljer med 4 i hver pulje - enkelte med 3. Som sædvanligt var der præmie til alle. And/flæskesteg til nr. 1, vin til nr. 2, kaffe til nr. 3 og chokolade til den 4. spiller. Medens spillerne dystede efter tur sad de øvrige og ventede på deres tur og var med til at skabe en rigtig god og hyggelig stemning i den festligt pyntede keglehal. Der var mulighed for et stikke med sild eller flæskesteg med sprødt svær og rødkål. Det sørgede Lars - halbestyrer - for. Og det smagte som sædvanlig godt. TAK til Lars. Sideløbende med julerturneringen, var der også mulighed for at forsøge sig på præmiebanen. Der kunne man vinde kaffe og/eller chokolade. Her trækker man et tal mellem 19 og 37, som skal rammes på nøjagtig 5 kast.
Under juleturneringen finder vi de bedste 2 damer og herrer for hver dag. De indgår så i finalerunden onsdag over middag. Her trækkes lod om rækkefølgen. Hvem der deltog i finalen og resultatet kan ses nedenfor. Som det fremgår blev årets
Julekegledame: Ulla Knudsen med et gennemsnit på 70,4 og
Julekegleherre: Jørn Andreasen med et gennemsnit på 72,0.
Stort tillykke til dem.
Udover resultattavlen vil der være nogle billeder fra dagene, der giver et indtryk af hygge og aktivitet.