Som afslutning på både juleturneringen fra 4. - 6. december og 2023 havde 125 medlemmer valgt at deltage i årets juleafslutning på Den gamle Grænsekro. De sædvanen tro i god tid, festklædte og i godt humør. Formanden, Emil, bød velkommen og kunne samtidig præsentere årets musikalske indslag, Bent Junker, som skulle spille under spisningen og senere spille op til dans. Desuden blev årets julekegledame, Grethe Madsen og julekeglemand, Leo Knudsen kåret/hyldet.
Udover indtagelse af grænsekroens lækre buffet blev der sunget et par sange, en af dem forfattet af klubben musikmester, Poul Erik.
Et andet højdepunkt er naturligvis desserten med risalamanden, hvor der igen iår var sponsoreret mandelgaver af Grænsekroen og byens handlende: Anemonen, Bager Jørgensen, Blomstergården, Donslund Vine, Gittes mode, Martensens Boghandel og Xocolatl.
Efter Risalamande og kaffe blev der spillet op til dans. Bent Junker sørgede for at dansegulvet var fyldt pænt op med sit sit varierede musikrepertoire.
Aftenen sluttede med "Skuld gammel venskab ren......"